Hvis du deler husstand med en person, der er i øget risiko, kan du som udgangspunkt godt gå på arbejde. Det gælder også, hvis du arbejder i sundheds- eller ældresektoren, eller andre sektorer, hvor du kan være i tæt fysisk kontakt med andre mennesker.
Hvis du arbejder i sundheds-, social- eller ældresektoren og bor sammen med en person i øget risiko, skal du dog ikke indgå i funktioner, hvor man udreder symptomatiske borgere/patienter mistænkt for corona-virus eller behandler patienter med corona-virus.
Hvis du er i tvivl, om du kan gå på arbejde, skal du henvende dig til din nærmeste leder, så I sammen kan drøfte din situation. En læge kan vurdere, om din pårørende er i øget risiko.
Hvis du ikke kan varetage funktioner på arbejdspladsen, fritages du for din arbejdsforpligtelse frem til 31. december 2020, hvor de nuværende regler om medarbejdere i øget risiko udløber.