Byggeri på arbejdspladsen

Arbejdsmiljø og byggeri

Arbejdsmiljøgruppen har en vigtig opgave, når der skal bygges på arbejdspladsen. Dette er både et lovkrav og sund fornuft. Det er både når der bygges nyt, bygges til eller bygges om, at der er muligheder for at skabe gode, fysiske rammer, som fungerer godt til kerneopgaven.

Arbejdsmiljøgruppens erfaringer 
Arbejdsmiljøgruppen sidder inde med erfaringer omkring de eksisterende rammer, og ved hvad der fungerer godt og hvor giver de fysiske rammer udfordringer. En forudsætning for en vellykket proces er, at arbejdsmiljøgruppen har et overblik over byggeriets forskellige faser og de muligheder og udfordringer, der ligger i disse. Det er også vigtig at arbejdsmiljøgruppen er klar over, hvilken rolle, de skal spille i forløbet, og hvem der har ansvar for hvad. Endelig er det vigtigt, at de ved hvor og til hvad de kan få hjælp i processen.

Vejledning og rådgivning 
Til støtte for arbejdet, er der udarbejdet to vejledninger. En vejledning til hjælp for arbejdsmiljøgruppen ved byggeri på daginstitutioner og en vejledning til hjælp for arbejdsmiljøgruppen ved byggeri på skoler. Vejledningerne findes nederst på siden. 

Desuden har Arbejdsmiljø København udarbejdet en universel vejledning, som kan læses under linket "Deltag i byggeri" nederst på siden.  Derudover afholder Arbejdsmiljø København løbende kurser, som introducerer til arbejdsmiljøopgaven i byggeri med udgangspunkt i disse vejledninger. Du kan få et overblik over de forskellige kurser via linket "Kurser i byggeri hos Arbejdsmiljø København".

Arbejdsmiljøgruppen kan hos Arbejdsmiljø København også få konkret rådgivning omkring arbejdsmiljø og byggeri. Dette kan dels være i relation til selve byggeprocessen eller i forhold til specifikke emner knyttet hertil, f.eks. indeklimakrav.

Kontakt