Det Kongelige Teater

Få rabat på billetter til udvalgte forestillinger på Det Kongelige Teater

Få rabat på forestillingen De glemte børn 

Denne sæsons børneballet på Det Kongelige Teater er endnu engang den populære forestilling De glemte børn. Den gysende historie er skrevet af Danmarks sjoveste og mest anarkistiske børnebogsforfatter Kim Fupz Aakeson og er sat i trin af Gregory Dean, solodanser ved Den Kongelige Ballet.

De glemte børn handler om en frygtløs og nysgerrig pige, som på en ellers helt almindelig dag pludselig kastes ud i noget af et eventyr. På sin opdagelsesrejse møder hun meget forskellige og mærkelige personager som den ondsindede Frøken Mester, der elsker at stjæle børnehjerter, nogle farlige katte, en flok snedige mus og spøgelsesbørn – masser af spøgelsesbørn. Hvem er de? Hvorfor er de der? Og hvad vil de?

De glemte børn er en historie om, hvor vigtigt det er at have hinanden, og om, hvordan alle har brug for at blive set, rummet og elsket.

Spilleperiode: 7. oktober – 12. oktober 2020

 

På Københavns Kommunes intranet (KK-intra) finder du vejledning til, hvordan du køber med rabat på Det Kongelige Teater.             

Hvis du ikke har adgang til KK-intra, kan du som medarbejder ansat i Københavns Kommune skrive til fællespostkassen for medarbejderfordele ved at følge dette link.