De fælles Økonomiuddannelser

Økonomiuddannelserne klæder dig på til at løse kommunens økonomiopgaver i og uden for Kvantum, og giver dig mulighed for at dygtiggøre dig.

Hvad består De Fælles Økonomiuddannelser af? 

Kurserne under De Fælles Økonomiuddannelser er typisk relevante for medarbejdere, som varetager opgaver inden for regnskab og økonomistyring; controlling, drift og analyse, udvikling, økonomisystemer, budgetter og kvalitetssikring af data. Der tilbydes også en række generelle kurser i Excel og et masterclassforløb i økonomistyring for udvalgte medarbejdere. 

Der stilles løbende nye og større krav til kompetencerne hos økonomimedarbejdere. Derfor har Københavns Kommune udviklet De Fælles Økonomiuddannelser med kurser inden for økonomistyring og regnskab i samarbejde med eksterne undervisere fra bl.a. EY, PeopleNet, Intern Revision og konsulentfirmaet Implement. 

Skal du arbejde i Kvantum? 

Hvis du skal arbejde i Kvantum, kræver det du består den uddannelse som dækker det område, du skal arbejde i. Skal du fx købe ind i Kvantum, skal du bestå indkøbsuddannelsen. Som medarbejder skal du sammen med din leder blive enige om, hvilke kompetencebehov du har, og dernæst vælge de kurser fra kursuskataloget, der matcher dit behov. 

Tal med din leder 

Inden du tilmelder dig et kursus, er det en god ide at tale med din leder. Din leder skal godkende, de kurser du tilmelder dig. Tag fx udgangspunkt i disse spørgsmål: 

  • Hvilke kompetencer har jeg som medarbejder brug for i mit arbejde? 
  • Er der kompetencer, der skal genopfriskes eller læres fra bunden? 
  • Hvilket niveau skal kurset have for at passe til mig? 
  • Skal jeg arbejde i Kvantum? 

Efter endt forløb taler du med din leder om kompetenceforløbet har ført til det ønskede resultat, og om der er behov for yderligere kompetenceudvikling. 

Sådan kan du melde dig til kurserne 

Du kan læse mere om kurserne og tilmelde dig direkte ved at besøge www.kk.plan2learn.dk. Søg på Kvantum, hvis du skal på uddannelse i Kvantum. Søg på ‘FØU’, hvis du skal have generel viden om økonomistyring mm. Det koster mellem 0 og 2000 kr. at deltage på kurserne. 

Kontakt

+45 4042 8982