Måltal og redegørelser på ligestillingsområdet

Københavns Kommune arbejder aktivt for øget ligestilling. Lige muligheder for ansættelse, udvikling og avancement understøttes af måltalsopfølgning og i redegørelser, som du finder på denne side.

Herunder kan du læse om Københavns Kommunes aktuelle måltal på ligestillingsområdet og opfølgning på ligestillingsmåltal.

Københavns Kommunes ligestillingsredegørelser finder du nederst på siden.

Måltal på ligestillingsområdet

Vis alle

Måltal 1: Kønsbalanceret ledelse

  • Lederniveau 1
    At forvaltningerne tilstræber en ligelig kønsfordeling (mindst 40/60) i andelen af mænd og kvinder i gruppen af niveau 1-ledere inden 2026.

  • Lederniveau 2
    At forvaltningerne tilstræber en ligelig kønsfordeling (mindst 40/60) i andelen af mænd og kvinder i gruppen af niveau 2-ledere inden 2026.

Måltal 2: Fædres brug af forældreorlov

  • At mindst 60 pct. af fædre ansat i Københavns Kommune afholder minimum 17 ugers forældreorlov
  • At mindst 95 pct. af fædre ansat i Københavns Kommune afholder minimum 11 ugers forældreorlov.

Måltal 3: Fædres andel af barn syg

  • Blandt medarbejdere i Københavns Kommune, som har ret til omsorgsdage, må der højest være 10 procentpoints forskel mellem kønnene, på andelen, som anvender barn syg.

Status på måltal og initiativer på ligestillingsområdet

Hvert år gøres status på forvaltningernes arbejde med Københavns Kommunes måltal og tilknyttede initiativer på ligestillingsområdet.

Ligestillingsredegørelser

Ligestillingsredegørelserne skal redegøre for målsætninger og initiativer til at fremme ligestillingen mellem kønnene, både inden for de fagområder og kerneydelser, som vedrører borgere, men også på personaleområdet.

Årlig kønsligestillingsredegørelse

Kønsligestillingsredegørelsen er udarbejdet i samarbejde med forvaltningerne og indeholder indsatser på kønsligestillingsområdet samt indsatser, der er specifikt tilknyttet kommunens tværgående personalerettede kønsligestillingsmåltal 2020-2022.

Kontakt

Ligestillingsenheden