Information om behandling af personoplysninger

Her kan du læse nærmere om, hvordan Københavns Kommune behandler dine personoplysninger som led i din ansættelse.

Københavns Kommune er den dataansvarlige. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor:

Københavns Kommune

Rådhuspladsen 1

1550 København V

CVR-nr.: 64942212                 

Telefon: 33 66 33 66

Relevant information om behandling af personoplysninger som medarbejder i Københavns Kommune

Fold alle ud

Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

Hvis du har spørgsmål til Københavns Kommunes behandling af dine personoplysninger, kan du rette henvendelse til kommunens databeskyttelsesrådgiver.

Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på følgende måder:

E-mail: dpo@kk.dk

Telefon: 33 66 33 66

Ved brev:

Københavns Kommunes databeskyttelsesrådgiver

Suhmsgade 4

1125 København K

Du finder yderligere information om databeskyttelsesrådgiveren her.

Formålene og retsgrundlaget for behandlingen af dine personop-lysninger

Formålet med Københavns Kommunes behandling af dine personoplysninger er at behandle din ansøgning om ansættelse. Efter ansættelse er formålet at administrere dit ansættelsesforhold.

Dine almindelige personoplysninger behandles efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.-d. og e, jf. databeskyttelseslovens § 6.

Følsomme personoplysninger behandles efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a og f. Der behandles også personoplysninger i medfør af helbredsoplysningsloven.

Der behandles almindelige og følsomme oplysninger efter databeskyttelseslovens § 12. Oplysninger om CPR-nummer behandles efter databeskyttelseslovens § 11, og oplysninger om strafbare forhold behandles efter databeskyttelseslovens § 8.

I forbindelse med fleksjob, løntilskud eller virksomhedspraktik behandles personoplysninger i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Personoplysninger i arbejdsmiljøsager behandles også efter arbejdsmiljøloven. Behandling af personoplysninger omkring fraværende medarbejdere sker også efter sygedagpengeloven, barselsloven og serviceloven.

Du kan læse nærmere om Københavns Kommunes behandling af dine personoplysninger i kommunens generelle privatlivspolitik.

Modtagere af dine personoplysninger

Når det er nødvendigt, vil personoplysninger, som led i personaleadministrationen, blive videregivet til eksempelvis følgende modtagere eller kategorier af modtagere udenfor kommunen som ansættelsesområde:

  • Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
  • ATP
  • Banker og forsikringsselskaber
  • Betalingsformidlere som fx Nets
  • Danmarks Statistik
  • Digitaliseringsstyrelsens Nemkonto
  • Faglige organisationer og tillidsrepræsentanter
  • Feriefond
  • Ifm. oprettelse af digital medarbejdersignatur (varetages pt. af Nets)
  • Kommunens eksterne revision
  • Kommunernes og Regionernes Løndatakontor
  • Konsulentvirksomheder, der udfører anonyme brugerundersøgelser for kommunen
  • Pensionskasser
  • Politiet
  • Private virksomheder, som varetager arbejdsskadevurderinger
  • Private institutioner eller virksomheder, hvis lønadministration varetages af kommunen eller som foretager lønadministration for kommunen
  • SKAT
  • Udbetaling Danmark
  • Andre virksomheder, der behandler oplysninger på kommunens vegne.

Overførsel af personoplysninger til tredjelande

I forbindelse med varetagelsen af dit arbejde i Københavns Kommune kan det i forbindelse med den daglige drift af it-systemer ske, at oplysninger om dig som sagsbehandler/ansat i kommunen overføres til tredjelande. Det vil typisk alene være dit navn og din kommunale e-mailadresse, som vores leverandørers fagsystemer udveksler med servere placeret i f.eks. USA.

Opbevaring af oplysninger om dig

Københavns Kommune følger de for kommunen til enhver tid gældende regler om bevaring og kassation af arkivalier. Af disse regler følger, at kommunen først må kassere dokumenter i en personalesag, når der ikke længere er retlig eller administrativ brug for dokumenterne.

Dette betyder, at så længe man er ansat, opbevares den samlede personalesag. Der vil kunne være retlig brug for dokumenterne i en personalesag i op til 10 år efter fratrædelse. Herefter arkiveres personalesagen i Stadsarkivet, og kommunen har ikke længere adgang til dokumenterne.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til Københavns Kommunes behandling af personoplysninger om dig. Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du læse nærmere her.

Dine rettigheder er følgende:

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I helt særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. Det bemærkes i den sammenhæng, at arkivformål er at betragte som vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Klage til Datatilsynet

Hvis du vil klage over behandling af dine personoplysninger, kan du rette henvendelse til Datatilsynet.

Datatilsynets kontaktoplysninger er følgende:



Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Telefon: 33 19 32 00

E-mail: dt@datatilsynet.dk