Vær med til at markere pride 2026
Med vores deltagelse i priden vil, Københavns Kommune, synliggøre, at borgere og medarbejdere – uanset køn, kønsudtryk og seksuel orientering – skal have lige muligheder.
Vil du med i paradeoptoget?
Du kan blive en del af folkefesten til årets pride-parade lørdag den 15. august 2026, hvor vi fejrer mangfoldigheden på vores arbejdsplads og i vores by.
Vi går samlet gennem byen med musik, ladcykler, balloner, flag og høj energi. Sammen skaber vi synlighed om en vigtig sag og spreder god stemning.
Der er mulighed for at køre med i en cykeltaxi, hvis du har brug for det, men giv os meget gerne besked, når du tilmelder dig. Du er også meget velkommen til at tage din egen ladcykel, barnevogn eller trækvogn med. Familie og venner er også velkomne i Københavns Kommunes optog. Alle tilmeldte får i år en goodiebag med t-shirt, mulepose, pins, tattoos og stickers, så vi kan pynte os festligt inden priden
Tilmeldingsfristen er fredag den 7. august 2026 kl. 12.00. Du tilmelder dig og eventuelle gæster via linket nederst i nyheden.
Kom til temaarrangement på Rådhuset
Ligestillingsenheden inviterer i forbindelse med priden til temaarrangement i festsalen på Rådhuset. I år er temaet mental trivsel blandt LGBT+ københavnere.
Temaarangementet afholdes onsdag den 12. august kl. 14-16.30. Der er gratis adgang, men begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle.
Arrangementet er åbent for både medarbejdere og københavnerne.
Meget mere end en parade
Københavns Kommune er med, fordi frihed, fællesskab og retten til at være sig selv skal gælde for alle, både i byen, på arbejdspladsen og i vores fællesskaber.