Københavns Kommunes Feriefond

Feriefonden tilbyder dejlige ferieboliger i Danmark og i udlandet til fordelagtige priser.

Feriefonden indfører 1. januar 2021 obligatorisk rengøring i ferieboliger i Danmark 
Det har været et stort ønske fra Feriefondens lejere, og særligt efter Covid-19 stilles der store krav til en høj og ensartet rengøringsstandard. Med dette tiltag vil du som lejer trygt kunne ankomme til boligen uden at skulle bekymre dig om, der er gjort ordentligt rent og sprittet af efter den forrige lejer.

Booking i skolesommerferien uge 26 til 31 i 2021

Fordelingen af ferieboliger i skolernes sommerferie foregår ved lodtrækning. Du deltager i lodtrækningen ved at logge på og indtaste dine ønsker fra 1. december 2020 kl. 09.00 til 22. februar 2021 kl. 12.

Lodtrækningen om ferieboliger i ugerne 26 til 31

Foregår den 22. februar 2021 efter kl. 12.00.

Her kan du leje feriebolig

Danmark: Asserbo, Kollund, Kandestederne, Bornholm, Rørvig, Marielyst m.m.
Udlandet: Toscana, Kroatien, Paris, Lissabon, Rom, Deruta, Berlin, Budapest, Prag, Østrig, Gran Canaria, Costa del Sol m.m.

Feriefondens udlejningsprincipper 

Du kan booke et år ud i fremtiden med ankomst, undtagen i skolesommerferien. 

Der kommer løbende afbud til skolernes sommerferie. Du har derfor stadig mulighed for at få dit ønske opfyldt og holde ferie i en af vores attraktive ferieboliger.  
Du kan skrive dig på venteliste eller holde øje med vores afbudsliste.

Opret dig som bruger af Feriefondens bookingsystem

Hvis du ønsker at benytte Feriefonden, skal du gå ind på www.kk.dk/feriefonden og oprette dig som bruger. Herefter kan du booke Feriefondens ferieboliger.

Har du allerede en brugerprofil, og oplever du problemer med at logge på siden, skal du bruge funktionen ”Glemt login”. Så får du tilsendt brugernavn og kodeord i en mail. Virker det ikke, kan du kontakte Feriefonden.

Du finder information og booker de forskellige ferieboliger på www.kk.dk/feriefonden

Rigtig god ferieplanlægning. 

Sådan gør du - Feriefonden

Login på Feriefonden - første gang
  • Vælg ”Opret bruger” og udfyld oprettelsesformularen med dine oplysninger. Når din oprettelse er godkendt, modtager du en mail, og du kan herefter booke Feriefondens ferieboliger.
  • Har du tidligere været logget på Feriefondens hjemmeside, skal du logge ind med det brugernavn og kodeord, du valgte, dengang du oprettede din brugerprofil.
  • Gå ind på www.kk.dk/feriefonden

 

Kontakt Feriefonden

København Kommunes Feriefond 
Koncernservice 
Borups Alle 177, bygning B, 5. sal 
2400 København NV. 

Tlf.: 3366 2236 

Telefontid: 

Mandag, tirsdag og onsdag kl. 09.00-11.00 og Torsdag kl.12.30-14.30

eller skriv en e-mail til: feriefonden@okf.kk.dk

Nyhed

Feriefonden har en køn nybygget lejlighed i Zell am See i Østrig. Lejligheden ligger blot 200 meter fra skiliften. Det er Feriefondens første feriefacilitet, hvor man kan dyrke skisport. Der er aktiviteter både sommer og vinter i Zell am See. Om sommeren kan man bade i søen, og man kan dyrke skisport fra medio december til 1. april. På gletcheren ved Kaprun kan man stå på ski alle årets måneder bortset fra juli og august. Fra lejligheden tager det 20 minutter i bil (15 km) at komme til liften til terrænet ved Kaprun. Lejligheden er på 100 m2, har 4 værelser, og der er plads til 9 personer.

Læs mere om Zell am See – fx. live webcam på https://www.zellamsee-kaprun.com/en/live/webcams

Læs mere om gletsjeren Kitzsteinhorn på https://www.kitzsteinhorn.at/de

KONTAKTINFORMATION

Fællespostkassen vedr. medarbejderfordele

Skriv til os via vores kontaktformular