Tivoli

Næste nyhedsbrev udkommer den 24. marts, hvor der også kommer en rabatperiode på årskort og billetter til Tivoli.

Kom i ægte påskestemning i Tivoli 

Gør påskeferien lidt sjovere og tag hele familien med i Tivoli. Her kan I hilse på bløde påskelam, hvine i forlystelserne, gå på æggejagt blandt sprudlende påskepynt og meget mere! 

Traditionen tro har Tivolis gartnere gjort Haven forårsklar, så flere end 120.000 blomsterløg titter op af jorden og vækker forårsfornemmelser sammen med duftende hyacinter og farverige påskeæg. 

Der er garanti for masser af forårsunderholdning for familiens små spirer, når Rasmus Klump og Flora laver påskeløjer på Plænen og deler bjørnekram og highfives ud efter forestillingerne. I Glassalen er dyrevennerne fra Hakkebakkeskoven klar hele påskeferien med festligt familieteater og velkendte sange, som både store og små kan synge med på. 

Påske betyder naturligvis påskefrokost, og i Tivoli er der masser af muligheder for at fejre højtiden med en lækker madoplevelse. Restauranterne har forårets specialiteter på menuen og dækker op til påskefrokost i eventyrlige rammer, så du kan koncentrere dig om at nyde påskedagene med dine kære. 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Er du medarbejder i Københavns Kommune, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her

Om Tivolikort og entrébillet

Vis alle

Hvilke fordele giver et Tivolikort?

Et Tivolikort er for alle, som er fyldt 8 år og ønsker fri entré til Tivoli i fire sæsoner.

Vælg mellem

Tivolikort: Til dig, der ønsker fri entré i alle fire sæsoner.
Tivolikort Wild: Til dig, der ønsker fri entré i alle fire sæsoner samt et Turpas hver gang. 
Tivolikort Sølv: Tag en ledsager med hver gang ved samlet entré.
Tivolikort Guld: Tag op til fire ledsagere med hver gang ved samlet entré.

Tilbuddet gælder kun på Tivolikort med udløb. Disse kan gives væk som gaver m.v. 

Tilbuddet gælder ikke på Tivolikort med abonnement.

Har du spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte info@tivoli.dk.

Entrébillet
Billetten skal printes eller den kan fremvises direkte fra mobiltelefon. 

Entrébilletten er som udgangspunktet gældende til valgte dato. 

Besøgsdatoen på endnu ikke indløste billetter kan dog ændres til en ny dato, der er senest 14 dage efter den oprindelige dato. 

Billetændringen kan kun ske ved henvendelse i en af vores billetluger samme dag, du ønsker at besøge Tivoli. 

Eksempel: Har du købt billet til den 1. april, men ønsker at bytte til den 11. april,  skal du komme på dagen den 11. april og få billetten ombyttet og anvendt.

Du kan også ændre ankomsttidspunktet til Fredagsrock. Gælder din billet til før kl. 18, men har dine planer ændret sig? Så kan du ændre ankomsttid ved en af Tivolis billetluger ved personligt fremmøde samme dage.

Ved ændring til en ny dato kan entrébilletten både blive dyrere eller billigere end den oprindelige købspris. 
Hvis prisen på den nye entrébillet er billigere, udbetales differencen ikke. 

Entrébilletter kan kun ændres indenfor samme kalenderår.

Gyldighed

Dit Tivolikort er gyldigt i løbende måned plus 11 måneder. 
Eksempel: Hvis du den 4. november 2023 køber et Tivolikort, gældende fra "i dag" - altså denne dato - vil det pågældende kort udløbe den 31. oktober 2024.
Vælges startdato til først- eller næstkommende 1. i måneden vil Tivolikortet være gyldigt i 12 fulde kalendermåneder.

Dit Tivolikort er nu digitalt

Alle kort er digitale og vises i din Mit Tivoli profil. Har du ikke allerede en Mit Tivoli profil kan du oprette én efter dit køb, hvor du vil modtage en e-mail med et link til Mit Tivoli. 

Tilkøb fysisk kort

Ønsker du også et fysisk kort, kan dette tilkøbes for 30 DKK pr. kort. 
Fysiske kort til Tivolikort Guld koster ikke noget, og vil derfor fremgå af din købsoversigt med prisen 0 DKK.

Klargøring af dit nye Tivolikort

Dit Tivolikort skal aktiveres før du kan bruge det i Haven. Når du har gennemført dit køb, modtager du en ordrebekræftelse, en e-mail med dine billetter samt en klargørings e-mail med en udførlig beskrivelse af hvordan du gør dit Tivolikort klar til brug.

 

Hvornår kan jeg købe Tivolikort?

Du kan kun købe Tivolikort med rabat gennem Københavns Kommune i de særlige købsperioder. 

Du skal anvende din private e-mailadresse i forbindelse med købet.

Du kan købe til dig selv og din familie. Børn under 3 år har gratis entre til Tivoli. 

 

KONTAKTINFORMATION

Fællespostkassen vedrørende medarbejderfordele

Skriv til os via vores kontaktformular. Husk at oplyse navn og ansættelsessted.