Gratis hjælp til ryge- og nikotinstop

Ønsker du og dine kolleger at få hjælp til at stoppe med at ryge, bruge snus, e-cigaretter eller andre nikotinprodukter? Vi afholder løbende gratis stopkurser for alle medarbejdere i Københavns Kommune.

Kom og få professionel rådgivning og opbakning fra kolleger i samme situation, når Københavns Kommune tilbyder gratis stopkurser for alle medarbejdere.

Center for Forebyggelse og Folkesundhed afholder årligt fire-fem stopkurser for alle medarbejdere, der arbejder i Københavns Kommune. Kurserne afholdes online via Microsoft Teams eller fysisk i Telehuset på Borups Allé 41 på Nørrebro.

Tilmelding

Tilmeld dig et online stopkursus her

Tilmeld dig et fysisk stopkursus her

Info om kurset

Kurserne har en varighed på 1,5-2 timer pr. gang og afholdes over fem mødegange. Der er en pause på 14 dage mellem de to sidste mødegange.

Du skal ikke være påbegyndt dit ryge- eller nikotinstop, når du starter på kurset. Der aftales en fælles stopdato sammen med rådgiveren og de øvrige deltagere på kurset.

Kurserne er for dig, der ryger eller bruger andre nikotinprodukter (fx snus eller e-cigaretter). Chancen for at stoppe er fem gange større, når du deltager på et kursus, fremfor når du stopper på egen hånd.

Før kursusstart modtager du via e-mail alle de oplysninger, du behøver for at komme godt fra start.

Mulighed for at lave et hold – kun for din arbejdsplads

Hvis I er mindst 10 kolleger fra samme arbejdsplads, som ønsker at lave jeres eget hold, er dette også en mulighed. 

Spørgsmål om stopkurser

Afdeling for Folkesundhed i København

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen