Referat af møde i CSO d. 12 december 2024

1)Godkendelse af referat fra mødet den 10. oktober 2024 

Referatet blev godkendt uden bemærkninger. 

2)Status på arbejdet med ressortanalysen 

Kontorchef Rune Lyngvig Jespersen præsenterede med udgangspunkt i det fremsendte materiale status på arbejdet med ressortanalysen, herunder arbejdsprocessen, de analyser, der ligger til grund for ressortsekretariatets anbefalinger samt de væsentligste anbefalinger indenfor analysens 10 temaer og hensynene bag eksemplerne på mulige ressortflyt. 

Ressortanalysen er bestilt af Borgerrepræsentationen og processen har stået på et lille års tid. 

Søren Hartmann Hede bemærkede, at punktet skulle have været behandlet på sidste CSO-møde, men at det ikke kunne lade sig gøre, pga. udskydelse af møde i den politiske styregruppe. Dertil informerede Søren Hartmann Hede om, at man er ved at være klar med den endelige afrapportering, og at den politiske styregruppe formelt har holdt sit sidste møde. 

Søren Hartmann Hede fortalte videre, at det næste skridt er afrapportering til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Afrapporteringen er lagt åbent op og vil omfatte fordele og ulemper ved det foreslåede. 
Kan der efterfølgende laves en politisk aftale, skal der ændres i styrelsesvedtægterne, som skal godkendes af Borgerrepræsentationen. Hvis det besluttes at lave en ressortændring, vil der følge en implementeringsopgave. 

Dernæst fulgte en drøftelse med spørgsmål og bemærkninger til analysen, herunder: 

Kirsten Gunvor Løth informerede om, at der havde været afholdt kontaktudvalgsmøde, og at det var aftalt at stille de spørgsmål, der var. 

Kirsten Gunvor Løth takkede for et godt oplæg, og nævnte dernæst også en bekymring for, at man kaster alle bolde op i luften. Derfor er det godt at høre, at man vil inddrage, fx via MED. 

Kirsten Gunvor Løth bemærkede videre ift. fokus på digitalisering, at det er et område, som generelt er i fokus og et område, som bekymrer ift., om det er en effektiviseringsøvelse, så der reduceres årsværk. 

Maria Konstantinidou tilføjede, at en sammenlægning fra SOF til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF)ift. hjemmesygeplejen kræver kompetenceudvikling, så medarbejderne ikke søger væk, og at det er vigtigt at have fokus på, at medarbejderne også er der på baggrund af nogle specialer. 

Pernille Robertson Gaff adresserede kompleksiteten i psykiatrien og udsatte-området og de borgere, der falder mellem to stole, savnes lidt i analysen. Søren Hartmann Hede svarede, at man fx har haft en nysgerrighed på, om det vil give mening at samle de udsatte børn med resten af børneområdet. Undervejs er man kommet frem til, at hvis det lå i Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF), ville opgaven med de udsatte børn forsvinde i normalområdet, skoleområdet osv. Her er det måske ikke et ressortflyt, som der er brug for, men et styrket samarbejde på tværs af forvaltningerne. 

Pernille Robertson Gaff bemærkede, at håndteringen af borgere med særligt komplekse problematikker har snitflader ind i forskellige forvaltninger. Det løses i sig selv ikke ved at flytte rundt. 

Pernille Robertson Gaff nævnte som sidste bemærkning, at man i den forbindelse også bliver nødt til at se på medarbejdernes kompetencer. Kompetencer som ved at tænke anderledes, kan hentes fra blandt andet uddannelser som SAK uddannelsen, der er vigtige aktører i koordinering af sundhedsfaglige opgaver.” 

Nicklas Vagner Forsman tilsluttede sig alt det Maria Konstantinidou tidligere havde adresseret ift. SOF. Der blev dernæst spurgt til sundhedsplejen, herunder om man har kigget på at flytte den over til SUF. 

Rune Lyngvig Jespersen svarede, at sundhedsplejen arbejder med små børn, så det er vurderingen, at den ligger rigtigt, og derfor er der heller ikke et arbejde med at flytte den, ej heller tandplejerne. 

Nicklas Vagner Forsman erklærede sig ikke nødvendigvis uenig. 

Tania Karpatschof spurgte dernæst til sammenhængen mellem etablering af sundhedsråd og ift. Ressortanalysen, samt evt. implementeringsplan. I forlængelse heraf, om man har overvejet, om rehabiliteringsindsatsen kan bruges mere effektivt end i dag også ift. rekrutteringsproblemer, herunder om man kan udskyde, at der kommer et stort antal plejekrævende ældre. Tania Karpatschof kvitterede dernæst for, at der er rigtig gode tanker vedr. medarbejdere, som kan fungere som fyrtårne og kom med forslag til at udbygge det. 

Tania Karpatschof bemærkede også, at det er meget tidskrævende med borgerrejser. Ift. digitalisering er erfaringerne, at det kan være dyrt og langvarigt, og at KK har borgergrupper, som har meget svært ved det digitale og fremhævede vigtigheden af, at det tænkes med. Endelig blev det adresseret, at når KK er så stor en kommune, bør der også tænkes i fastholdelse af medarbejdere, så medarbejdere kan flytte rundt og ikke behøver at flytte væk fra kommunen. 

Søren Hartmann Hede svarede ift. digitalisering, at man i arbejdet ikke peger på noget konkret, men at det er overordnet og med et lidt længere sigte. Dernæst, at det også er supervigtigt at få borgerperspektivet med. Det er det grundlæggende sigte, at der er et større brugerfokus. 

Rune Lyngvig Jespersen tilføjede, at man er opmærksom på, at der kommer en sundhedsreform, og at man nu ved mere, end da man gik i gang med resortanalysen, og at der må tages højde for det i implementeringsdelen. Ift. rehabilitering ser man ikke, at der er synergi i at flytte det. 

Tania Karpatschof spurgte dernæst, om der er noget konkret ift. SOF. 

Rune Lyngvig Jespersen svarede, at der vil stadigvæk være to forvaltninger, som har en snitflade mod regionen. Meget af kompleksiteten på området ligger i lovgivningen, og selv for meget dygtige medarbejdere kan det være svært i praksis at formidle borgeren rigtigt videre. 

Rasmus Bredde bemærkede, at det ser ud til, at man vil flytte driften fra Miljø- og Teknikforvaltningen (TMF) og stillede spørgsmål til, om man har de rette ledelseskompetencer, der skal til for at flytte driften. Rasmus Bredde spurgte dernæst ind til, om der i analysen er lagt op til, at man skal have et ens ”span of control”. Rasmus Bredde nævnte, at forskellige opgaver skal også ledes forskelligt, hvorfor ”span of control” på 50 medarbejdere vil være ok for nogle opgaver, mens det for andre er 5 medarbejdere. 

Rasmus Bredde nævnte videre, at det ikke er oplevelsen, at driften generer sager til udvalget. 

Rune Lyngvig Jespersen svarede, at man ikke skal flytte driften væk for at aflaste udvalget. 

Søren Hartmann Hede tilføjede, at det godt kan give mening at samle driften ude i byen, så man kun har ansvaret herfor i en forvaltning. 

Rasmus Bredde kvitterede for brugerperspektivet, og at det skal være effektivt, det man gør. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kompleksiteten i driften ikke øges ved at fordele opgaver i forskellige forvaltninger. 

Søren Hartmann Hede svarede, at forvaltningerne har bidraget til de byggeklodser, der er beskrevet i analysen. 

Søren Wille bekræftede og Søren Hartmann Hede tilføjede yderligere, at man prøver at beskrive kompleksiteten, sådan at fordele og ulemper lægges frem. 

Mikkel Boje bemærkede med hensyn til det rejste vedr. SOF, at det er vigtigt, at de involverede forvaltninger arbejder godt sammen. Mikkel Boje fortalte, at man også i egen organisation oplever en kompleksitet, fx i forhold til tildeling af førtidspension, hvor det, som ligger i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF), også er bundet op på lovgivning. 

Kirsten Gunvor Løth bemærkede, fra et LFS- synspunkt, at der ved omstruktureringer nogle gange sker det, at det vi ikke troede blev godt, alligevel blev det. Der er fx kommet mere ro på de bemandende legepladser. 

Kirsten Gunvor Løth bemærkede videre, at man i kontaktudvalget, havde drøftet, om det skal starte og slutte med 7 forvaltninger. 

Kirsten Gunvor Løth tilføjede yderligere, at det er vigtigt, at man som medarbejder ved, hvor man skal rette henvendelse i de samarbejder, der er om fx børnesager. Som medarbejder skal man vide, hvor kollegaer er, og hvem der sidder med hvad, hvilket man også ser som formålet med analysen, og forhåbentlig skulle det også blive meget nemmere for borgerne. Det er ambitionen, men der er en bekymring for, om det er det, man lykkedes med. 

Kirsten Gunvor Løth spurgte endeligt til, om de 3 eksempler i analysen er dem, man går videre med, eller om det er eksempler på, hvordan man kan gøre det. 

Søren Hartmann Hede svarede, at det, som er beskrevet mere i dybden, er de 12 klodser, og at man politisk kan arbejde videre med klodserne og kombinere dem på forskellige måder. 

Rune Lyngvig Jespersen tilføjede, at man har prøvet at vise 3 eksempler på, hvad det er man kan bygge ud fra klodserne ud fra forskellige argumenter, men netop ud fra en byggeklodslogik. 

Pernille Robertson Gaff bemærkede, at omstruktureringer kan påvirke følelsesmæssigt, og at det vil være godt at havde fokus på det. Det skal være de dygtigste medarbejdere, der skal være frontmedarbejdere, og der skal tænkes kendskab til hinanden i KK. 

Dernæst spurgte Pernille Robertson Gaff til, om der er sket en ændring ift. lovgivningen, sådan at man kan placere opgaver under BIF andre steder. 

Søren Hartmann Hede svarede, at det kan man godt. 

Rune Lyngvig Jespersen supplerede med, at man ender med en rapport af omkring 500 sider, men rapporten er bygget op ud fra en forventning om, at alle ikke læser fra start til slut. Det er et beslutningsgrundlag. Derfor er der en implementeringsplan med MED-inddragelse osv. 

Tania Karpatschof bemærkede, om man kan frigive noget tid, så man geninvesterer de ressourcer, man får frigivet. For nogle medarbejdergrupper er tempoet blevet så højt, at det er oplevelsen, at der ikke er den nødvendige tid. 

Søren Hartmann Hede svarede, at målet også er en bedre borgerservice og også at give mere tid til sagsbehandlere. 

Kirsten Gunvor Løth tilføjede, at borgerperspektivet er vigtigt. 

Søren Hartmann Hede bemærkede, at en af de store nye dagsordener er at få en bedre indgang til kommunen. Kompleksiteten skal organiseres på indersiden, sådan at borgerne oplever en god service. 

3)Eventuelt 

Intet at bemærke