Referat af møde i CSO d. 8. juni 2023

1) Godkendelse af referat fra CSO-mødet den 2. marts 2023 

Referatet blev godkendt uden bemærkninger. 

2) Budget 2024 

Søren Hartmann Hede fortalte, at Økonomiudvalget den 6. juni godkendte juniindstillingen, der bl.a. samler op på effektiviseringsstrategien for 2024. Med indkaldelsescirkulæret for budget 2024 (godkendt i januar) blev effektiviseringsmåltallet for budget 2024 fastsat, og udvalgene har ligeledes i den forbindelse fastsat de nødvendige effektiviseringer. 

Regeringen og KL indgik i slutningen af maj en økonomiaftale for 2024. Økonomiaftalen indebærer, at den kommunale serviceramme i 2024 løftes med 1,7 mia. kr. Det dækker over hhv. et løft på 2,4 mia. kr. til det beregnede demografiske træk fra et stigende antal ældre og børn samt til udgiftspresset på social- og sundhedsområdet, samt en reduktion i kommunernes administrationsudgifter med 0,7 mia. kr., hvoraf Københavns Kommunes forholdsmæssige andel udgør ca. 74 mio. kr. Håndteringen af reduktionskravet besluttes ifm. budgetforhandlingerne. 

Økonomiaftalen peger også i retning af, at Ukraine-udgifter gradvist skal normaliseres og dermed ind under service- og anlægsrammen. Københavns Kommunes Ukraine-udgifter udgør i 2023 forventeligt ca. 274 mio. kr. Grundet bl.a. boligmangel har Københavns Kommune sværere end mange andre kommuner ved at indlogere ukrainske fordrevne, og mange af dem er derfor indlogeret på hoteller i byen. 

Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har underskrevet en principaftale om principper og prioriteringer om budget 2024 og 2025 for Københavns Kommune. Forhandlingerne om bl.a. økonomien i aftalen finder sted i september. 

Katrine Fylking påpegede, at det er godt, at det påpeges, at Københavns Kommune har dårligere forudsætninger for at indlogere fordrevne ukrainere. Håndteringen af de administrative besparelser skaber usikkerhed blandt organisationerne og i baglandet. Der er en bekymring for, at det i praksis vil medføre opgaveflyt og ikke opgavebortfald.  

Det blev også nævnt, at der fra politisk side bør tages større ansvar når der gennemføres effektiviseringer, herunder i særdeleshed ved ”grønthøsterbesparelser”. I den forbindelse vil det være gavnligt for fx frontpersonalet med tydeligere beskrivelser af, hvilken betydning effektiviseringerne har for service og kvalitet i opgaveløsningen på de enkelte arbejdspladser. 

Endeligt blev der spurgt, om CSO på et tidspunkt får mulighed for at drøfte fordelingsnøglen ifm. fastsættelse af budgetterne. 

Rasmus Bredde spurgte, hvad principaftalen betyder i praksis, herunder hvor meget er fastlagt allerede nu inden budgetforhandlingerne er påbegyndt. 

Tania Karpatschof understregede, at det er vigtigt, at det kommunikeres til borgere og brugere, når der sker politisk besluttede effektiviseringer, så det ikke er de enkelte arbejdspladser og/eller medarbejdere, der skal forsvare dem i dagligdagen. 

Det blev også nævnt, at Københavns Kommunes genplaceringsportal fungerer godt i nogle sektorer og mindre godt i andre. På den baggrund har organisationerne et ønske om, at der kommer (et fornyet) fokus på den. 

Bo Vollertsen spurgte, hvordan fordelingsnøglen for effektiviseringsmåltallene fastsættes? 

Til ovenstående spørgsmål og bemærkninger svarede Søren Hartmann Hede: 

- Der vil stadig blive afholdt et fællesmøde mellem Økonomiudvalget og CSO til august forud for budgetforhandlingerne. 

- Principaftalen betyder ikke, at budgettet er fastlagt. Der skal stadig være forhandlinger i september om fordeling af øvrige midler, konkrete prioriteringer mv. 

- Gode forslag og ideer til en revitalisering af genplaceringsportalen er velkomne. 

- Fordelingsnøgler, effektiviseringsmåltal mv. er fastsat politisk og ikke af Økonomiforvaltningen. Effektiviseringsmåltallene udregnes på baggrund af forvaltningernes serviceudgifter, men der er også noget, der trækker den anden vej, fx demografiregulering. 

- Københavns Kommune lever op til ambitionen om at nedbringe de administrative omkostninger med 10 pct. i perioden 2019- 2022. Økonomiforvaltningen vil fremsende baggrund og tal for udviklingen i administrationsudgifter i Københavns Kommune. 

3) Resultater af Københavns Kommunes trivselsundersøgelse 2023 

Søren Hartmann Hede fortalte, at trivselsundersøgelsen for 2023 blev afsluttet i marts, og alle forvaltninger skal nu drøfte resultaterne i relevante fora og udvalg, så der kan handles på evt. lokale problemstillinger. 

Herefter gav Charlotte Kjær en kort præsentation af de overordnede resultater for hele Københavns Kommune. Svarprocenten er høj – også højere end i 2021 – og det giver et godt grundlag for de opfølgende drøftelser. 

Bo Vollertsen bemærkede, at en høj(ere) score ift. krænkende adfærd er med til at sikre, at forvaltningerne og arbejdspladserne har fokus på håndtering og forebyggelse netop ift. det område. 

Katrine Fylking efterspurgte, at forvaltningerne bliver bedre til at erfaringsudveksle og videndele ift., hvad der fungerer fsva. opfølgningsarbejdet. Derudover blev der spurgt 1) hvad kategorien ’andet’ dækker over ift. spørgsmål vedr. krænkende adfærd, og 2) hvordan tillidsvalgte i forvaltningerne får adgang til rapporterne (der har været en række tilfælde, hvor rapporterne ikke rettidigt er tilgået de tillidsvalgte og/eller MED-udvalgene). Endeligt blev der opfordret til at kategorien ’borgere/brugere/pårørende’ deles op i tre. 

4) Temadrøftelse om koncept for trivselsundersøgelser i Københavns Kommune 

Søren Hartmann Hede fortalte, at temadrøftelsen var sat på dagsordenen, fordi CSO i december 2022 ønskede en fælles drøftelse af konceptet for den fælles og tværgående trivselsundersøgelse i Københavns Kommune, herunder dels om de brugte ressourcer på forberedelse, gennemførelse og opfølgning på undersøgelsen står mål med udbyttet, dels om formatet for undersøgelsen er det rigtige. 

Katrine Fylking sagde indledningsvist, at ønsket om en temadrøftelse ikke er et udtryk for, at organisationerne ikke ønsker en trivselsundersøgelse, og der er ikke en ambition om, at konceptet nødvendigvis skal laves om. Ift. det udsendte oplæg, blev det nævnt, at organisationerne havde håbet på en mere grundig og omfattende proces. På den baggrund blev det efterspurgt, at der nedsættes en arbejdsgruppe under CSO med deltagelse af både forvaltningerne og organisationerne.

Rasmus Hangaard Balslev sagde, at det er helt essentielt at tale om udfordringer og problemstillinger på arbejdspladserne, men opfordrer til, at man er åben for at overveje helt nye modeller og skærpe formålet med trivselsundersøgelserne med henblik på at gøre dem mere meningsfulde at arbejde med, ikke mindst set i relation til ressourcerne brugt på dem. Nogle gange en oplevelse af, at der ikke arbejdes struktureret nok med opfølgningsarbejdet. Idet fastholdelse er en udfordring, som alle forvaltninger kæmper med, kunne netop dette element så ikke blive en mere integreret del af trivselsundersøgelsen? 

Kirsten Gunvor Løth nævnte, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udarbejdet en rapport om vigtigheden af medindflydelse på arbejdspladsen, som måske kan være relevant at kigge nærmere på ift. trivselsundersøgelsen. 

Søren Hartmann Hede bakkede op om, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for organisationerne og repræsentanter for HR-chefgruppen. Det blev også aftalt, at oplægget skal drøftes i CSO i første halvår af 2024. 

5) Finansieringsmodellen for barselsfonden 

Søren Hartmann Hede fortalte, at sagen om omlægningen af Barselsfonden til en lønmodel blev sendt i skriftlig høring i CSO i marts 2023 forud for den politiske behandling. Borgerrepræsentationen godkendte omlægningen den 1. juni 2023. Ifm. den skriftlige høring i CSO ønskede organisationerne, at der på dette møde var mulighed for at få uddybet betydningen af omlægningen. 

Barselsfonden finansieres ved bidrag af lønsummen fra hver forvaltning. Forvaltningerne bidrager med et forholdsmæssigt lige stort finansieringsbidrag ud fra lønsum. 

Omlægningen til en lønmodel indebærer en administrativ forenkling ved, at tilskud fremover udbetales automatisk ved indberetning af barselsrelateret fravær. I den tidligere model (vikarmodellen) blev tilskud udbetalt, hvis der blev ansat en vikar. Forenklingen medfører en række fordele for arbejdspladserne, der er beskrevet i selve sagen. 

Ændringen vil medføre en forøgelse af Barselsfondens budget med ca. 100 mio. kr., men er udgiftsneutral for kommunen som helhed. Det blev aftalt, at sagen til Økonomiudvalget vedlægges nærværende referat. 

6) Eventuelt

Der var intet til eventuelt