Sundhedsfremmepolitik

Københavns Kommune ønsker at fremme et sundt arbejdsliv på kommunens arbejdspladser. Sundhed handler om fysisk, psykisk og socialt velvære, og om at have ressourcer til at leve et godt liv.

Sundhedsfremme skal understøtte Københavns Kommune som en attraktiv arbejdsplads karakteriseret ved høj trivsel, lavt sygefravær og effektiv opgaveløsning. Det skal gøres nemt for de ansatte at have et sundt arbejdsliv, både til gavn for den enkelte og til gavn for arbejdspladsen som helhed.

Du kan læse København Kommunes Sunhedsfremmepolitik herunder.

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 (KL og KTO samt KL og Sundhedskartellet), hvoraf det fremgår, at der i kommunens øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg skal aftales retningslinjer vedrørende sundhed, er der opnået enighed om nærværende politik samt retningslinjer vedr. sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune.

Intentionen med sundhedsfremmepolitikken

Københavns Kommune ønsker at fremme et sundt arbejdsliv på kommunens arbejdspladser. Sundhed handler om fysisk, psykisk og socialt velvære, og om at have ressourcer til at leve et godt liv. Sundhedsfremme skal understøtte Københavns Kommune som en attraktiv arbejdsplads karakteriseret ved høj trivsel, lavt sygefravær og effektiv opgaveløsning. Det skal gøres nemt for de ansatte at have et sundt arbejdsliv, både til gavn for den enkelte og til gavn for arbejdspladsen som helhed. I Københavns Kommunes arbejde med sundhedsfremme, er der stor respekt for det enkelte individ, hvoraf følger, at sundhedstilbud er frivillige og skal holde fokus på at virke inkluderende og ikke ekskluderende. Arbejdet med sundhedsfremme skal også gøre det attraktivt for de ansatte at vedligeholde egen arbejdsevne.

Mål

Københavns Kommune ønsker at øge opmærksomhed og viden blandt kommunens ledere og medarbejdere om sundhed, sundhedsfremme og sammenhængen til arbejdsmiljø, samt at understøtte etableringen af relevante sundhedstiltag i forhold til de ansatte. Politikken vedrørende sundhedsfremme skal medvirke til at skabe sunde rammer i form af regler, ordninger og systemer, samt understøttende tilbud. Politikken skal også være med til at sikre, at sundhedsfremmeindsatsen er systematisk og samtænkes med forvaltningernes øvrige indsatser. Målet med politikken vedr. sundhedsfremme er desuden at formidle viden om sundhedsfremme til centrale aktører; ledere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og andre medarbejderrepræsentanter.

Fælles overordnet ramme

Politikken udgør en fælles overordnet ramme for forvaltningernes indsats for at

• identificere hvor der er udfordringer i forhold til sundhedsfremme,
• tilbyde sundhedsfremmende initiativer og tiltag, der kan forebygge nedslidning som følge af arbejdsbelastning,
• arbejde målrettet og systematisk med stadig at blive bedre til at arbejde med sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme samt tænke i sunde rammer.

Politikken vedrørende sundhedsfremme trådte i kraft efter CSO’s godkendelse, november 2012. CSO har den 22. januar 2015, efter høring af de enkelte forvaltningers centrale samarbejdsorganer, drøftet politikken og de tilhørende retningslinjer.

Retningslinjer vedrørende arbejdet med sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune

Indsatserne i sundhedsfremmepolitikken har blandt andet fokus på den del af sundhed, der omhandler KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion), og skal ses i sammenhæng med eksisterende politikker og strategier blandt andet i forhold til arbejdsmiljø og socialt ansvar.

Forvaltningen skal sikre at arbejdet kan udføres sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der skal være særligt fokus på hvordan det fysiske arbejdsmiljø, arbejdets organisering og tilrettelæggelse kan indgå i det sundhedsfremmende arbejde.

Den enkelte forvaltning skal i forvaltningens samarbejds- og arbejdsmiljøorganisation:

1. vurdere, hvilke særlige udfordringer, der er på arbejdspladsen, eksempelvis: sundhedsfremme i forbindelse med skæve arbejdstider fx aften- og natarbejde, arbejde med (stor) fysisk belastning, alenearbejde og stillesiddende arbejde. Resultater fra APV, trivselsmålinger og sygefraværsstatistikker kan inddrages.

2. på baggrund af ovenstående vurdering, vælge indsatser og sætte mål for indsatserne

3. sikre, at der planlægges og gennemføres sundhedsindsatser, og at der løbende følges op på målene

4. sørge for, at der finder en løbende drøftelse af sundhed sted, i forbindelse med de årlige strategiske arbejdsmiljødrøftelser og i APV arbejdet.

Det vedhæftede bilag 1 er en inspirationsliste som kan bruges i drøftelserne af, hvilke områder der skal arbejdes med.

I Vejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladserne, 2010 (KL og KTO) findes på side 17 en række bud på spørgsmål man kan drøfte i Hovedsamarbejdsorganerne.

BILAG 1

Inspirationsliste

Indledningsvist kan det anbefales, at forvaltningerne erhverver sig et generelt kendskab til de tilbud, der er på sundhedsområdet til kommunens borgere i forebyggelsescentrene (fx træningstilbud, sundhedssamtaler og vejledning på kost, alkohol og rygeafvænningshold).

I den konkrete dialog om sundhedsfremme kan følgende emner drøftes:

KOST

1. Sikre, at alle kantiner på kommunens arbejdspladser har et udbud af sundt og varieret mad, og at der serveres sund mødemad til eksterne og interne møder på kommunens arbejdspladser.

2. Støtte arbejdspladser uden kantine i at give de ansatte også natarbejdere, mulighed for sunde måltider når man er på arbejde, fx ved at indføre sunde madordninger, også om natten.

3. Informere medarbejdere om sunde kostvaner fx via foredrag mm.

4. Kurser i sund madlavning.

5. Tilbud om kontakt til diætist

RYGNING

6. Informere om rygningens skadelige konsekvenser.

7. Informere om STOP LINIEN og tilbud om rygeafvænningskurser og andre hjælpemuligheder herunder tilbud, der kommer i forbindelse med ”Røgfrit København”.

ALKOHOL

8. Styrke uddannelsen af alkohol- og rusmiddelnøglepersoner, således at flere får uddannelsen.

9. Informere om konsekvenser ved et for stort alkoholmisbrug.

10. Tilbud om alkoholafvænningskurser.

MOTION

11. Støtte til og udvikling af hvordan fysisk aktivitet kan tænkes ind i arbejdslivet.

12. Informere om betydningen af at være i god fysisk form, i forhold til det arbejde der udføres og for at forebygge arbejdsulykker og nedslidningsskader.

13. Tilbud om medlemskab til motionscenter.

14. Oprettelse af lokale motionshold. Af andre emner ud over de nævnte KRAM faktorer kan arbejdspladsen informere om hvilke tilbud, der stilles til rådighed, som fx SOS-krisehjælp, kurser i stresshåndtering mm.

SYSTEMATIK OG SAMTÆNKNING

15. Sætte sundhedsfremme på dagsordenen på de årlige arbejdsmiljødrøftelser.

16. Sørge for at sundhedsfremme kommer til at indgå i den obligatoriske og supplerende arbejdsmiljøuddannelse.

17. Forankre sundhedsfremme organisatorisk i MED/HSU, indarbejde sundhedsfremme i APV og i MUS. (link til Sund By Netværkets link til vejledning om MUS og om APV).

18. Arbejde med sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme, fx med udgangspunkt i erfaringerne fra projekt Sundhedsledelse. Rapporten ”Sådan kan i arbejde med sundhedsledelse på arbejdspladsen” findes på Sundhedsledelse_rapport_printselv_0.pdf

TILBUD MED FOREBYGGENDE SIGTE

19. Massage, fysioterapi, kiropraktor og zoneterapi.

20. Tilbud om sundhedsprofiler mv.

21. Frugtordninger.

22. Powernap (særligt i forbindelse med natarbejde).