God energi - ja tak

Vi skruer ned for varmen i Københavns Kommune igen i år og følger spareråd fra sidste års energikampagne. Læs om anbefalinger, undtagelser og andre spareråd her.

Varmen er nu tændt på de fleste af vores arbejdspladser og skruet op til 19 grader. På den måde bidrager vi fortsat til at spare på energien.

Det er vigtigt, at vi ikke selv skruer på termostaterne. De SKAL stå på max. 2.7, og vi må ikke selve skrue højere op. Den gennemsnitlige temperatur, der løber til radiatorerne, er sat til 19 grader, og 2,7 på termostaten repræsenterer de 19 grader. Så når alle termostater er på 2,7 kan man garantere den samme temperatur i alle rum. Hvis nogen skruer højere op, risikerer man at “stjæle” varmen fra de omkringliggende lokaler.

Fem spareråd

  1. Begræns brugen af varmt vand
  2. Sluk for skærmen, når du ikke bruger den
  3. Sluk for lyset, når du forlader rummet
  4. Luk døren, når du forlader lokalet
  5. Luft kun ud kortvarigt