Rådhusets Idræts Forening - RIF
Rådhusets Idræts Forening (RIF) har eksisteret siden 1929 og dækker aktuelt seks idrætsgrene og har medlemmer fra alle forvaltninger i kommunen.
RIF har i øjeblikket åbent for tilmelding til følgende idrætsgrene:
- Badminton
- Bordtennis
- Floorball
- Fodbold
- Petanque
- Skydning
RIF er også åbne over for nye sportsgrene, hvis interessen skulle være til stede - så tøv ikke med at henvende dig, hvis du vil starte noget op eller har andet på hjerte.
Flere oplysninger idrætegrenene og kontaktpersonerne i de enkelte afdelinger findes under "hvordan tilmelder jeg mig?".
Bliv en del af holdet!
Hvordan tilmelder jeg mig?
Vis alle
Hvordan tilmelder jeg mig badminton?
RIF-Badminton har et godt tilbud til ansatte i Københavns Kommune.
Vi tilbyder badmintontræning hver mandag klokken 19:00-21:00 i Valby Hallen og hver fredag klokken 14:00-16:00 i Gammel Valby Hal.
Begge haller ligger på Julius Andersens Vej (få minutters gang fra stationen København Syd). Alle mandagsbaner er normalt optaget, men du/I kan komme på ventelisten til en bane kl. 20:00. Vi har ledige badmintonbaner om fredagen fra kl. 15:00.
Har du og dine kolleger lyst til at spille badminton, så ring eller skriv til os for yderligere oplysninger. I er også meget velkomne til at komme og prøvespille et par gange, inden I melder jer ind.
Og kan du ikke lokke tre eller flere kollegaer med, er du velkommen til i stedet at tage familie og venner med.
RIF's badmintonafdeling har dags dato 50 aktive medlemmer.
Afdelingens formål er at tilbyde medlemmerne en ugentlig badmintontræningstime samt deltagelse et par gange årligt i hyggeligt og socialt samvær både på og udenfor banen.
Kontakt
Lisbeth Westergaard
Tlf.: 2826 5809
lisbethwestergaard57@gmail.com
Villy Sørensen
Tlf.: 21 91 28 11
villysorensen@brnet.dk
Hvordan tilmelder jeg mig petanque?
RIF Petanque er vi p.t. 14 medlemmer.
Vores formål er selvsagt at få spillet petanque og samtidig få stimuleret vores sociale liv.
Vi deltager i FSKBHs holdturnering, som afvikles i perioden medio april til primo september, samt stævner som FSKBH og DFIF afholder.
Vi har træningstider mandag og tirsdag i Valby Idrætspark, hvor baner ligeledes benyttes ved afvikling af DFI's holdturnering. Denne turnering deltager vi også i, ligesom vi deltager i diverse stævner.
Kontakt
Peter Berthelsen
Tlf.: 28 48 87 60
E-mail: petebe@kk.dk eller
petermberthelsen@gmail.com
Hvordan tilmelder jeg mig skydning?
Skytteafdelingen består af 25 medlemmer.
Skydningen foregår i DGI-byen hver tirsdag fra kl. 16.00 til 18.30 i perioden 1. september til 1.maj,
samt på Kalvebod (KI) efter aftale i perioden 1. maj til 1. september.
Skydningen er med kaliber 22 på pistol og riffel 15 meter i DGI-Byen.
På Kalvebod endvidere riffel på 50 meter, pistol på 25 meter og kaliber 6,5 på 200 samt 300 meter riffel.
Foreningen har rifler og pistoler til udlån.
Kontingentet er p.t. 250 kr. årligt.
Kontakt
Wajahat Ali
Tlf.:3089 7248
E-mail ic9d@kk.dk
Hvordan tilmelder jeg mig bordtennis?
Bordtennisafdelingen har knap 20 medlemmer, og vi er ca. 6-10 spillere, der kommer og spiller hver onsdag mellem kl. ca. 16 og kl. ca. 19, eller til vi ikke gider eller kan mere. Vi har plads til 4 borde, så der er rig lejlighed til både at dyrke single- samt doublebordtennis. Vi har det meget hyggeligt og rart – med mange drabelige kampe.
”Kontingentet er ikke noget at snakke om, fordi det kun beløber sig til 20 kr. om måneden, og så kan det oven i købet trækkes via lønnen, så vi håber ikke, at det skal være grunden til ikke at spille bordtennis.
RIF- bordtennis spiller i gymnastiksalen i Børnehuset Nansensgade 46 i kælderen, hvor vi som sagt har plads til 4 borde, og har plads og rum til flere medlemmer.
Du er altid meget velkommen til komme ned og prøve for at se, om det er noget for dig – tag gerne nogle kollegaer eller familie med. Ddet skal nok blive sjovt, og du er garanteret svedig, når du er færdig.
Vi har normalt 2 hold i turneringen (firmaidræt), og til hvert hold er der tilknyttet 4 spillere.
Vi træner hele året, men nok mest intensivt fra september til maj.
Håber at vi ses i Nansensgade. Du er meget velkommen til at ringe til Jens Thomsen, for yderligere oplysninger.
Kontakt
Jens E. Thomsen
Tlf.: 44 84 44 58 eller mobil-nr.: 60 62 09 86
E-mail: liljen@liljen-antik.dk
Hvordan tilmelder jeg mig fodbold?
RIF´s fodboldafdeling har i øjeblikket 30 medlemmer fra forskellige forvaltninger. Vi ser gerne flere medlemmer, især ung tilgang, da gennemsnitsalderen nærmer sig det "kriminelle"!
Vi deltager i sommerturnering under FSKBH (Firmaidræt StorKøbenhavn), hvor vi spiller mod andre firmahold.
Det kræver mindst 12 personer at kunne stille et 7-mandshold.
Vintertræning
Udover sommerturnering er der mulighed for indendørs træning.
Hver mandag fra oktober til april fra kl. 18 til ca. 20 råder vi over en gymnastiksal.
Aktuelt foregår træningen på Ellebjerg Skole.
Træningen hér er baseret på leg og hygge; men vi får sved på panden.
Hvad koster det?
Der betales p.t. 600 kr. i årligt medlemskontingent for aktive.
Beløbet dækker: Deltagelse i FSK's turnering, holdpenge til forfriskninger, spilledragt mm.
Det er også muligt at blive passivt medlem, det koster 360 kr. årligt
Kontakt
Holdleder: Thomas Christiansen
Tlf.: 51 20 56 10
E-mail: herbert08@icloud.com
Kasserer: Erik Bjerg
Tlf.: 61 69 47 04
E-mail: bjerg1@webspeed.dk
Hvordan tilmelder jeg mig floorball?
Hver mandag er vi et blandet udsnit af glade amatørspillere, som spiller floorball. Vi er høje, lave, hurtige, langsomme, lette, tunge, nye, rutinerede osv. Alle kan altså være med!
Fælles er, at vi gerne vil røre os, og at vi let bliver revet med af konkurrenceelementet.
Floorball er en holdsport i hockeyfamilien med markspillere og en målmand på hvert hold. Man spiller med stave og plastikbold med huller.
Vi har stave, så man møder bare omklædt op på banen.
Fra oktober/november til marts spiller vi indendørs
Det foregår hver mandag kl. 17.00-18.00 i Tove Ditlevsens Skoles pige gymnastiksal, Enghave Pl. 21, 1670 København. Der er mulighed for omklædning og bad.
Fra april til september/oktober spiller vi udendørs
Mandage kl. 16.30-18 mødes vi på kunstgræsbanen, som ligger bagved Ellebjerg Skole (P. Knudsens Gade 37-39, 2450 København). Indgang til banen er på bagsiden af skolen via Louis Pios Gade/Mozarts Plads.
Der er ikke mulighed for omklædning og bad.
Vi spiller, hvis vejret tillader det.
Hvad koster det?
Et medlemskontingent (2021) på 150 kr. (pr. år) for aktive medlemmer og 30 kr. for passive medlemmer (pr. år).
Vi har oprettet en MobilePay Box for foreningen (Rif Floorball). Det betyder, at du nemt kan overføre dit kontingent ved at skrive ”6829HU” i modtagerfeltet.
Kontakt
Tlf.: Christian H. Nielsen på 24 22 66 03
E-mail: zp89@kk.dk for yderligere information.