Kønsinkluderende kommunikation

Vejledningen fungerer som et konkret redskab til, at kommunens ansatte bliver klædt godt på til at møde hinanden og borgerne med respekt for forskellighed og kønsstereotyper.

Vejledningen er blevet til med rådgivning fra LGBT+ Danmark, KVINFO, Inclusify og ikke mindst med sparring fra Københavns Kommunes tværgående og Centrale Ligestillingsudvalg.

Vejledningen giver nogle helt konkrete eksempler på, hvordan man kan bryde med sproglige stereotyper, som f.eks. ’kvindefag’, ’titler’ og ’pronominer’. Samtidig opfordrer vejledningen også til at være nysgerrig, spørgende og betænksom i sin tilgang.

For Københavns Kommune er det helt essentielt at være kønsinkluderende – vi er hver dag i dialog med rigtig mange borgere og brugere og i mødet med dem skal forskellighed i kønsidentitet og kønsudtryk indgå, så vi i sidste ende får en mere inkluderende by.

Sproget former vores virkelighed

Sprog både afspejler og har markant indflydelse på holdninger og vores adfærd.

Formålet med kønsneutralt eller inkluderende sprogbrug er at undgå ordvalg, der kan tolkes som fordomsfuldt, diskriminerende eller nedladende, eller fordi det kan virke ekskluderende, f.eks. ved at antyde, at et bestemt køn er normen eller udgangspunktet. Brugen af kønsneutralt, inkluderende sprog kan bidrage til at mindske kønsstereotyper og fremme ligestilling mellem kønnene.

København er for alle – det skal vores sprog understøtte

København er en by for alle, og alle skal opleve at være en del af fællesskabet - både på vores arbejdspladser og i vores institutioner. Ansatte på tværs af kommunen er dagligt i kontakt med tusindvis af borgere, som repræsenterer en stor forskellighed. Vi skal derfor som organisation, som ansatte og som kolleger være inkluderende i vores sprog, så vi møder alle med respekt for den, de er. Det opnår vi ved at få større forståelse for brugen af et kønsneutralt og inkluderende sprog. København er en by for alle – og alle skal opleve at være en del af fællesskabet.

Susanne Branner Jespersen, som er Sekretariatschef hos LGBT+ Danmark roser Københavns Kommune for at være nogle af de første, der med vejledningen viser vigtigheden af sproget, når vi gerne vil have en kønsinkluderende hovedstad:

”Når man bruger et inkluderende sprog, antages det ikke på forhånd, hvilket køn eller hvilken seksuel orientering en anden person måtte have” lyder det fra Susanne, der fortsætter ”På den måde anerkender du, at der er rigtig mange måder at være menneske på, og du skaber en tillid i den konkrete situation gennem det inkluderende sprogbrug”.

Konkrete eksempler i vejledningen

Kommunikationsvejledningen sondrer mellem kønsneutral og inkluderende sprogbrug for at fremhæve, at sprog ofte benytter unødvendigt kønnede udtryk som f.eks. ’politimand’, der med fordel kan erstattes af det neutrale ’politibetjent’. Sprog skal dog ikke nødvendigvis altid være neutralt, da køn og kønsforskelle i nogle tilfælde netop kræver italesættelse.  

Vejledningen viser med konkrete eksempler, hvordan du imødekommer et kønsneutralt og inkluderende sprog uden de store indgreb i det daglige. Eksemplerne viser, hvordan man med få justeringer kan omsætte et mindre inkluderende sprog til et mere inkluderende.

Det er håbet, at du med vejledningen føler dig bedre klædt på til at bruge et mere kønsinkluderende sprog. På den måde er du med til at anerkende forskellighed og skabe en bedre og mere tryg oplevelse i mødet med kommunen, hvilket bidrager til at gøre København til en mere inkluderende by.

Vejledningen er bygget op omkring skriftsproget i kommunen, og eksemplerne vil derfor typisk være fra notater, retningslinjer, websider på kk.dk m.m.