Referat af møde i CSO d. 10. juni 2021

1) Godkendelse af referat fra CSO-mødet den 11. marts 2021 

Referatet blev godkendt uden bemærkninger. 

2) Budget 2022 og økonomiaftale mellem regeringen og KL 

Mads Grønvall gav en kort orientering om rammen for budget 2022 og de overordnede resultater af økonomiaftalen mellem regeringen og KL. 

Budget 2022 

Økonomiudvalget godkendte den 8. juni 2021 ’juniindstillingen’, der gør status på udvalgenes indfrielse på måltallene for effektiviseringer som hvert udvalg er blevet pålagt af Økonomiudvalget. Effektiviseringsmåltallet for 2022 er på 274 mio. kr., hvilket er 100 mio. kr. lavere end sidste år. Alle udvalg har nået deres måltal. Af indstillingen fremgår det også, hvilke bevillingsudløb, der er i budgettet, og som der politisk skal tages stilling til. Der er bevillingsudløb for 260-270 mio. kr. Derudover gøres der i indstillingen også status på kravet om at reducere administrative udgifter pr. indbygger i København Kommune med 10 pct. Der er reduceret med ca. 50 mio. kr. siden 2018. Der er en målsætning om en reduktion på ca. 170 mio. kr. i perioden 2019-2022 Endeligt fremgår det af indstillingen, at der er lavet en række foranalyser mhp. at modne nye effektiviseringsforslag inden for automatisering af administrative funktioner. Analyserne behandles af Økonomiudvalget den 15. juni 2021. 

Økonomiaftale 

Økonomiaftalen blev indgået den 8. juni 2021. Den kommunale serviceramme i 2022 vil være på 1,4 mia. kr. Heraf går 1,25 mia. kr. til at dække den demografiske udvikling. Kommunernes anlægsramme fastsættes til 19,9 mia. kr. i 2022, hvilket er 1,7 mia. kr. lavere end niveauet i 2021 – der var historisk højt – som var på 21,6 mia. kr. Økonomiforvaltningen er i gang med at udarbejde et notat til Økonomiudvalget om aftalen. Notatet eftersendes til CSO. 

Karla Kirkegaard spurgte til, hvordan udfordringerne på social- og handicapområdet tænkes håndteret. 

Lars Sørensen bemærkede, at Københavns Kommune ift. anlægsrammen er pressede pga. befolkningstilflytningen, og spurgte i den forbindelse om der er sanktioner, hvis anlægsloftet overskrides. 

Ift. det første spørgsmål svarede Mads Grønvall, at det er for tidligt at sige noget om, hvordan de specifikke områder vil blive prioriteret. I forbindelse med forhandlingerne om budget 2021 blev handicapområdet dog prioriteret. Ift. overskridelse af anlægsrammen i forbindelse med kommunernes budgetlægning kan der gives sanktioner på op til 1 mia. kr., der modregnes i bloktilskuddet. 

3) Tværgående KK-pejlemærker for hjemmearbejde 

Mads Grønvall fortalte, at CSO på mødet den 14. januar 2021 – hvor Arbejdsmiljø Københavns undersøgelse om hjemmearbejde blev drøftet – besluttede, at oplæg til konkrete tværgående pejlemærker for hjemmearbejde i Københavns Kommune skulle drøftes på et kommende CSO-møde. KK-pejlemærkerne har til formål at sætte en overordnet retning for brugen af hjemmearbejde i hele Københavns Kommune. 

Lars Sørensen kvitterede for oplægget, og nævnte, at der på organisationssiden var ønske om, at den sidste del af formuleringen for det andet pejlemærke slettes. Der er stadig forståelse for, at hjemmearbejde altid skal aftales med den lokale leder, og det betyder implicit, at det altid sker forud for hjemmearbejdet. Men den anden del af formuleringen giver indtryk af, at hjemmearbejde skal aftales hver gang, selvom der ligger en fast aftale, der f.eks. gælder i en fastsat periode. 

Karla Kirkegaard og Tania Karpatschof bemærkede, at det er ærgerligt, at der ifm. forhandlingerne om Overførselssagen 2020/2021 ikke blev afsat midler til lederudviklingsindsatser ift. hybrid- og distanceledelse. Ledelsesopgaven er forandret, og det er afgørende, at lederne er klædt ordentligt på for at hjemmearbejde kan fungere optimalt. 

Mads Grønvall var enig i bemærkningerne og fortalte, at organisationerne efter sommerferien inviteres til forhandlinger om indgåelse af en tværgående lokalaftale om hjemmearbejde i Københavns Kommune. Endeligt blev det konkluderet, at det andet pejlemærke får følgende ordlyd: Hjemmearbejde skal altid være aftalt med den lokale leder. 

4) Resultater fra trivselsundersøgelsen 2021 

Charlotte Kjær gav en kort præsentation af de overordnede resultater af trivselsundersøgelsen 2021. Der har siden trivselsundersøgelsen i 2015 været en positiv fremgang i svarprocenterne, hvilket er rigtigt godt. 

Lars Sørensen kvitterede for samarbejdet i følgegruppen, og bemærkede, at det er vigtigt, at resultaterne af undersøgelsen skal kobles sammen med det øvrige og generelle arbejdsmiljøarbejde. 

Signe Hagel Andersen spurgte til hvad der gøres i de forvaltninger, hvor der er flest hændelser med krænkende adfærd, herunder om der gøres noget på tværs af forvaltningerne. Hertil svarede Charlotte Kjær, at opfølgningsarbejdet håndteres i de enkelte forvaltninger. Derudover er tallene også et udtryk for, at alle er blevet bedre til at registrere krænkende hændelser. 

Mads Grønvall opsummerede, at det er godt, at der har været en positiv fremgang ift. mange af spørgsmålene, og tilføjede, at det er vigtigt, at der i forvaltningerne nu følges op på undersøgelsen og dens resultater. 

5) Status på forvaltningernes arbejde med arbejdsfællesskaber 

Punktet var sat på dagsordenen efter ønske fra organisationerne og pga. den store bevågenhed der er på arbejdet med arbejdsfællesskaber. 

Mads Grønvall fortalte, at implementeringen af charter for arbejdsfællesskaber i Økonomiforvaltningen er forankret i Hoved-MED. Her har en arbejdsgruppe udarbejdet et koncept, der indebærer, at alle kontorer og enheder skal drøfte charteret med hjælp fra Arbejdsmiljø København. Implementeringen er over halvvejs, men Corona har medført en række forsinkelser. Det forventes dog, at alle drøftelser er gennemført senest med udgangen af oktober. Corona har også medført, at slutevalueringen til Økonomiudvalget er rykket fra ultimo 2020 til ultimo 2021/primo 2022. Derudover er KK-konferencen om arbejdsfællesskaber – som skulle have været afholdt i april 2020 – udskudt, men den er ved at blive genplanlagt. 

Tobias Børner Stax fortalte, at Børne- og Ungdomsforvaltningens arbejde med arbejdsfællesskaber handler om samarbejdskulturen. F.eks. pågår en evaluering af MED-aftalen, der er fundamentet for samarbejdskulturen i forvaltningen. Børne- og Ungdomsforvaltningen har i tillæg til de bevilligede budgetmidler ansøgt og fået tildelt midler fra SUM-styregruppen til arbejdet med arbejdsfællesskaber. 20 enheder i forvaltningen har fået del i midlerne til at gennemføre forskellige aktiviteter, der skal bidrage til implementeringen af charteret. Derudover har de faglige organisationer i forvaltningen fået tildelt 200.000 kr. til tværgående videndeling og til TRIO-samarbejdet. 

Søren Wille fortalte, at budgetmidlerne bruges på to afdelinger i Teknik- og Miljøforvaltningen, der begge pt. gennemgår større transformationsprocesser. Den ene afdeling – Stab – skal i højere grad understøtte de driftsudførende enheder, og der arbejdes bl.a. med en ny fællesskabsfortælling. Den anden afdeling, Parker, Kirkegårde og Renhold, har de seneste år været igennem en række effektiviseringer og her har Arbejdsmiljø København holdt en række oplæg om charteret. Derudover er der igangsat et kompetenceudviklingsforløb for ledere og teamkoordinatorer i forvaltningen. Implementeringsarbejdet er forsinket pga. corona, men det vil blive genoptaget i august. 

Line Nørbæk fortalte, at coronasituationen har foranlediget, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen igennem det seneste halvandet år samarbejder på nye måder og har nedbrudt nogle af de centervise barrierer, der eksisterer. Det har været en positiv oplevelse at se, hvordan der trods store forandringer hele tiden har været fokus på, hvordan kerneopgaven løses bedst og effektivt. I starten af 2020 var der et stort kick off-arrangement vedr. implementeringsarbejdet og herefter drøftede de lokale CenterMED de videre skridt. Lokalt har der været fokus på at styrke et projekt om bedre jobmatch i jobcentrene. 

6) Den teknologiske udvikling af kontrolforanstaltninger i Københavns Kommune 

Mads Grønvall fortalte, at emnet er sat på dagsordenen mhp. at drøfte muligheder for automatisering af kontroller og ledelsestilsyn som følge af den teknologiske udvikling. Københavns Kommune har en forpligtelse til at føre kontrol og tilsyn med bl.a. arbejdets udførelse, kommunens aktiver og at borgernes data beskyttes. Kontrolforanstaltninger handler bl.a. om at sikre, at borgernes oplysninger bevares korrekt, og at der ikke sker svig eller uberettiget anvendelse af kommunens aktiver. 

Lars Sørensen bemærkede, at notatet kort er drøftet med Forhandlings-fællesskabet, men at organisationerne gerne vil drøfte notatet på et senere CSO-møde. Blandt organisationerne er der forståelse for behovet for diverse stikprøvekontroller, men notatet virker umiddelbart mere vidtgående. Derudover blev det nævnt, at der er ønske om, at tillidsrepræsentanter kan være med som bisiddere, hvis et tilsyn eller kontrol giver anledning til at drøfte en konkret sag med en medarbejder. 

Lars Pless fortalte, at han ikke accepterede notatets præmis. I henhold til aftalen om kontrolforanstaltninger skal indførelsen af både nye og ændrede kontrolforanstaltninger drøftes i samarbejdsudvalget. Det kunne være godt, hvis Københavns Kommune på området bliver en foregangskommune – ligesom ift. social dumping – og går i dialog med medarbejderne om de gode løsninger. Derudover blev ledelsesretten anerkendt, men det blev samtidig påpeget, at den skal udføres iht. gældende aftaler mv. 

Mads Grønvall kvitterede for bemærkningerne og sagde, at kontroller og tilsyn skal være saglige og proportionale, og at emnet vil blive drøftet på et kommende møde i CSO igen. 

7) Eventuelt 

Rasmus Hangaard Balslev efterspurgte – i lyset af den politiske og offentlige debat om tjenestemandsreformen fra 1969 – data, statistik mv. om lønsammensætninger for de forskellige faggrupper i Københavns Kommune, og foreslog i den forbindelse, at CSO på et kommende møde drøfter ligelønsdagsordenen med udgangspunkt i konkret materiale, jf. ovenstående. Derudover blev der spurgt ind til om ligestillingsenheden som Borgerrepræsentation i marts 2021 pålagde Økonomiforvaltningen at udvikle, skal arbejde med bl.a. ligelønsområdet. 

Mads Grønvall svarede, at Økonomiforvaltningen vil undersøge mulighederne for at lave de efterspurgte datatræk for faggruppernes løn. Ift. den omtalte ligestillingsenhed skal Borgerrepræsentationen efter sommerferien behandle Økonomiforvaltningens forslag til, hvad ligestillingsenheden skal arbejde med. Forslaget er pt. under udarbejdelse. 

Lars Sørensen foreslog, at CSO på et kommende møde drøfter seniorforhold, herunder erfaringerne med seniorordninger på tværs af forvaltningerne.