Referat af møde i CSO d. 14. Januar 2021

1) Godkendelse af referat fra CSO-mødet den 8. oktober 2020 

Referatet blev godkendt uden bemærkninger. 

2) Undersøgelse om hjemmearbejde i Københavns Kommune 

Søren Hartmann Hede indledte punktet med at orientere om, at anbefaling 2 i den indstilling, der var fremsendt forud for mødet, udgår af indstillingen til Borgerrepræsentationen. Dette fordi, at Forhandlingsfællesskabet i forbindelse med Overenskomstforhandlingerne 2021 under overskriften ”Det fleksible og digitale arbejdsliv” har rejst krav om en ”Styrkelse og modernisering af rammeaftalen om tele-/hjemmearbejde”. 

Dette bakkede organisationssiden op om. 

Herefter præsenterede Marie Birk Jørgensen, tovholder for Arbejdsmiljø Københavns undersøgelse om hjemmearbejde i Københavns Kommune, de overordnede konklusioner fra undersøgelsen. Konklusionerne fremgår i deres helhed af den rapport, der var vedlagt dagsordenen. De på mødet viste slides er vedlagt referatet. 

Tania Karpatschof kvitterede for undersøgelsen og rapporten, men udtrykte ærgrelse over, at det af rapporten fremgår, at udviklingsopgaver ikke egner sig til at blive løst hjemmefra. Dette til trods for, at mange administrative medarbejdere har løst mange komplekse udviklingsopgaver det seneste års tid under coronahjemsendelsen. Derudover er det vigtigt, at de kommende pejlemærker og forvaltningsrammer ikke bliver så snævre og firkantede, at de ender med at blive en barriere for hjemmearbejde. Endeligt blev det efterspurgt, at der på sigt følges op på, hvor udbredt hjemmearbejde er i forvaltningerne. 

Søren Hartmann Hede svarede, at undersøgelsen peger på, at det kan være svært at arbejde hjemmefra med nye, komplekse udviklingsopgaver med mange deltagere. Derudover blev det taget til efterretning, at der er ønske om, at der på sigt følges op på, hvor udbredt hjemmearbejde er i forvaltningerne. 

Lars Sørensen kvitterede ligeledes for undersøgelsen, og bakkede op om anbefalingerne, der sætter en fælles retning for hele Københavns Kommune ift. hjemmearbejde, men samtidig tillader forvaltningsspecifikke forskelligheder. Det blev endvidere understreget, at med øget brug af hjemmearbejde påhviler det ledere og kollegaer at blive bedre til at spotte mistrivsel og tegn på stress i den enkelte enhed. Der blev samtidig spurgt til, hvordan medarbejdere, der er bosat i Sverige og pendler til arbejdet i Københavns Kommune, er stillet ift. at arbejde hjemmefra i udlandet. Endeligt blev det pointeret, at hjemmearbejde kan være relevant for alle arbejdsgrupper, og at organisationssiden derfor har et fælles ønske om, at muligheden for hjemmearbejde skal overvejes for samtlige faggrupper og ikke kun for AC-medarbejdere, HK-medarbejdere og socialrådgivere. 

Søren Hartmann Hede var enig i disse betragtninger og svarede, at medarbejdere, som er bosat i Sverige og pendler til arbejdet i Københavns Kommune (”grænsegængere”) er undtaget hovedreglen om, at der ikke kan arbejdes hjemmefra i udlandet. 

Karla Kirkegaard udtrykte tilfredshed med undersøgelsen og understregede, at hjemmearbejde altid skal være noget som medarbejderne tilvælger frivilligt, og spurgte herefter ind til, i hvilket omfang medarbejdere er forsikrede når der arbejdes hjemmefra. 

Til dette svarede Lene Munck, at medarbejdere, der arbejder hjemme, er omfattet af de almindelige regler om arbejdsskadesikring, hvis skaden skyldes arbejde. Medarbejderne har dog selv et ansvar for at indrette sig på en fornuftig måde, da arbejdsgiveren ikke har samme mulighed for at kontrollere forholdene, som på arbejdspladsen. 

Rasmus Hangaard Balslev pointerede, at pejlemærkerne og forvaltningsrammerne skal være til for dem, der ønsker og kan se en fordel ved hjemmearbejde fra både medarbejder- og ledelsesside samt, at de ikke må ende med at indeholde så mange forbehold imod hjemmearbejde, at muligheden for hjemmearbejde bliver mindre, end den er nu. Derudover skal nærværende arbejde kunne rumme, at brugen af hjemmearbejde godt kan være forskellig mellem forvaltningerne og i den enkelte forvaltning. Endvidere blev foreslået at måle på graden af hjemmearbejde. 

Søren Hartmann Hede var enig i betragtningerne og tog forslag om måling til efterretning samt orienterede om, at Økonomiforvaltningen til det kommende møde i CSO udarbejder et drøftelsesoplæg med de omtalte KK-pejlemærker for hjemmearbejde. 

3) Sexismeundersøgelse i Københavns Kommune 

Charlotte Kjær gav en orientering om status på den undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd i Københavns Kommune som Borgerrepræsentationen i oktober 2020 bestilte. Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for forvaltningerne samt repræsentanter for Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation. Der har været to møder i arbejdsgruppen i december 2020. Rambøll er valgt som leverandør til opgaven, og Økonomiforvaltningen er i dialog med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ift. udarbejdelsen af det spørgeskema, der skal bruges i selve undersøgelsen. CSO vil få spørgerammen til godkendelse på næste møde i marts. 

CSO tog orienteringen til efterretning. 

4) Slutevaluering på Frisættelsesforsøg 2.0 

Der var ingen bemærkninger til slutevalueringen. 

Britt Petersen spurgte om CSO også får mulighed for at drøfte Kultur- og Fritidsforvaltningens frisættelsesforsøg, hvor der er givet frisættelse fra kravet i Københavns Kommunes barselsfondscirkulære om, at der skal ansættes en midlertidig medarbejder i barselsperioden for at opnå barselsrefusion. I forsøget opfyldes dette i stedet gennem ansættelse af en fastansat medarbejder i overnorm. 

Søren Hartmann Hede sagde, at CSO får lejlighed til at drøfte Kultur- og Fritidsforvaltningens frisættelsesforsøg, formentlig på CSO-mødet i marts 2021 og at det overvejes, om slutevalueringen og stillingtagen til Kultur- og Fritidsforvaltningens forsøg kan forelægges samtidig til politisk stillingtagen. 

5) Eventuelt

Lars Sørensen efterspurgte, at der fra ledelsen opfordres til, at særlige samtaler (tjenstlige samtaler, sygefraværssamtaler eller lign.) så vidt muligt udskydes eller aflyses qua den nuværende corona-situation. 

Til dette svarede Søren Hartmann Hede, at Økonomiforvaltningen dags dato har udsendt information herom i lederinfo, og tilføjede, at det er en balance, hvor der også må tages hensyn til behovet for at opretholde driften, bl.a. i de forvaltninger, hvor medarbejderne ikke er hjemsendt. Det blev aftalt, at informationsteksten til forvaltningerne sendes til CSO.