Sygefraværspolitik for Københavns Kommune
Sygefraværspolitikken
Om sygefraværspolitikkens opbygning og indhold
Fold alle ud
Formål, mål og tre vigtige principper
Dette er sygefraværspolitikkens ”politik-del”. Her beskrives formålet med politikken og meningen med sygefraværsindsatsen. Sygefraværspolitikken og dermed sygefraværsindsatsen bygger på tre vigtige grundprincipper, der gælder både ift. den enkelte medarbejder og ift. den samlede arbejdsplads.
Dialog gennem tidlig kontakt og sygefraværssamtaler
I dette kapitel beskrives, hvornår lederen skal have dialog med en sygemeldt medarbejder, og hvornår der skal afholdes sygefraværssamtale. Her kan du læse om 1-5-10 – modellen for den tidlige og uformelle kontakt og dialog og om kriterierne for, hvornår lederen som udgangspunkt indkalder til en sygefraværssamtale.
Rammer og krav til sygefraværssamtalen
I dette kapitel beskrives de formelle rammer og krav til hhv. indkaldelsen, afholdelsen og referatet. Læs om såvel rettigheder som pligter.
Roller og krav
I dette kapitel kan du læse om de helt konkrete opgaver og ansvar, som forskellige aktører har ift. sygefraværsopgaven. Det er en fælles opgave og ansvar at have fokus på arbejdsglæde, samarbejde og et godt arbejdsmiljø med et lavt sygefravær. Slå op og læs om opgaverne for: Ledere, MED-udvalg, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, kolleger og den sygemeldte.
To redskaber til dialog, forberedelse og afholdelse af sygefraværssamtale
Politikken rummer to redskaber, der er målrettet lederen: Dialogguide til den tidlige kontakt og Guide til forberedelse og afholdelse af en sygefraværssamtale. Selvom disse først og fremmest er til lederens konkrete forberedelse og afholdelse af dialogerne, kan det være relevant for den sygemeldte tilsvarende at se, hvad der er lagt op til, at lederen skal have fokus på og spørge ind til under dialogen.
For dels at formidle sygefraværspolitikken dels at understøtte, at den bliver taget i anvendelse og gjort levende ude i organisationen, de mange arbejdspladser, er der udviklet materiale til både lederen, MED og medarbejderne.
One-pageren Sygefravær – sådan bliver du kontaktet af din leder beskriver, hvornår og hvordan en sygemeldt kan forvente, at lederen tager kontakt under sygdom, og den er velegnet til at dele ud eller hænge op, så alle kan se den.
Sygefraværspolitikken lægger op til, at sygefraværsopgaven er en fælles opgave. Til at understøtte dette har Arbejdsmiljø København udviklet værktøjet Sygefraværsopgaven - et refleksions- og dialogværktøj. I første omgang til brug og drøftelser i to målgrupper, nemlig ledergruppen og MED-udvalg.
Der vil løbende blive tilføjet supplerende materialer.
Har du spørgsmål, så kontakt
Frederik Glintborg Kjeldbjerg
Chefkonsulent